arter på 'P'
P - rhododendronarter ur Tue Jørgensens katalog 1988-89
Bogen skannet ind af Hans Eiberg. Stavefejl mm er opstået hyppigt ved denne transformation (de fleste rettet). Tue’s skrivemaskine kunne ikke skrive et et-tal derfor et ”I” skanningen kan godt have sat et rigtigt et-tal ind. Også et nul ”0” manglede. Tue skrev Io.ooo’ – i stedet for 10.000 fod.
Notering - vi, SRS, har tagit bort angivelserna i katalogen kring antal och typ av planta till salu
pachysanthum
(naturhybrid ?) (-25 C)
Oprindeligt fundet og beskrevet af en Japansk botaniker for mange herrens år siden. Genfundet og introduceret i 1972 af Amerikaneren John Patrick. Med skødesløs elegance placeret som medlem af maculiferum- gruppen (undskyld, maculifera subsection) i den seneste Edinburgh-revision og andre autoritative værker. Cox på det seneste noget i tvivl om planten repræsentere et overgangsled med taliense-serien eller med ponticum-serien. Mit eget gæt er en naturlig hybrid mellem R. pseudochrysanthum og R. yakushimanum, som godt nok bor langt nord for Taiwan, men dog ikke længere end fugle flyver uden at få våde fødder. Dette anses for absurd i Edinburgh, hvor interessen for primærhybrider samt trækfugles vaner kan ligge på et meget lille sted. Hvis ikke det er forklaringen, må man opfinde en meget lille subsections hvor planten kan hygge sig alene, idet der ikke findes andre indumenterede arter i maculiferum-subserien. Art eller hybrid – planten er smuk og hårdfør, helt tydeligt beslægtet med R. pseudochrysanthum. Samme vækstform, samme bladtype og form, samme typiske knopper, men med indumenterede skud, bladstilke og blade. Indumentfarven varierer fra sølvhvid til gyldenbrun. Blomst som R. pseudochrysanthum, lysrosa med purpurfarvede pletter. Ved nærmere inspektion af mange hundrede CW-frøplanter hos Cox har jeg konstateret en betydelig variation, men de bedste eksemplarer er absolut helt suveræne bladplanter, og tilsyneladende blomstrer de første gang på ca. IO år fra frø. Har vist sig fuldkommen hårdfør her, og er ikke kvælstoffølsom. Jeg påtænker snarest at krydse R. pseudochrysanthum med R. yakushimanum, og så må hr. Chamberlain artsbestemme resultatet.
pachytrichum
(s. barbatum) (- 25 C)
En hårdfør og temmelig opretvoksende art, med slanke, stive grene. Unge skud er meget farverige i denne form, stænglerne er vinrøde og tæt besat med hvide, krøllede børster. Bladoversiden er mat grøn, bladkanten tydeligt håret, undersiden skinnende blank, bladstænglen og en del af midterribben dækket af et lag af krøllede, beigefarvede hår. Denne form blomstrer i apr-maj lysrosa i knop, udfoldet er blomsten renhvid med vinrød ganetegning. Planten bliver særdeles rigtblomstrende med alderen. W Szechuan 7-II.ooo’
parmulatum
(S. neriiflorum) (-20 C)
En lav og kompakt plante med papiragtig afskallende bark i en smuk rødbrun farve. Bladene er ret små, dybt mørkegrønne og nervede på oversiden, blågrønne og uden indument på undersiden. Blomstrer i maj, i denne form med løse klaser af ret store enkeltblomster, farven hvidlig tonende over imod rosa mod kanten af kronbladene, med iøjnefaldende kraftige røde pletter, en meget usædvanlig effekt. Planten har vist sig ualmindelig nem i kultur, men er desværre ikke særlig blomstervillig i ung alder. Stammer fra et meget regnfuldt område i SØ-Tibet, IO-I4.ooo’, og må derfor siges at være overraskende fleksibel m.h.t. klima.
pentaphyllum
(s. azalea) (-25 C)
Blandt de løvfældende arter fortjener denne plante og dens nære slægtning R. quinquefolium alle tænkelige lovord, bortset fra at de er ualmindeligt længe om at opnå blomsterdygtig alder. Arten vokser meget langsomt, med tyk stamme og harmonisk bygget krone, og med yderst spinkle årsskud. Små lysegrønne blade sidder i kranse på 5 for enden af skuddene, tendensen til rødlig kant på de nyudviklede blade er ikke helt så udpræget hos denne art som hos R. quinquefolium, og forsvinder gradvist med stigende alder. Pragtfuld høstfarve inden løvfald. Blomstrer for løvspring med rosa blomster, I-3 sammen, let og yndefuldt. Ved vintertide har man et perfekt miniaturetræ, en helt naturlig bonsai. Hårdfør og bør plantes i en åben position, hvor man kan nyde den smukke grenbygning. Det er farligt for blomsterknopperne, men den tid- den sorg.
phaeochrysum
(s. taliense) (-25 C)
I den store og hårdføre taliense-serie findes der mange fremragende ornamentale bladplanter. R. phaeochrysum, som er en relativt ukendt art hører til blandt de bedste. Planten vokser langsomt og kompakt til en stor, bred busk med mørkegrønt, skinnende 1æderagtigt løv, på afstand kan denne vildart let forveksles med R. clementinae eller R. sphaeroblastum, idet den har de samme ejendommeligt kantede vækstknopper. Bladundersiden viser derimod tydeligt tilhørsforholdet, da R. phaeochrysum har en tynd, glat og skinnende belægning, varierende fra gyldenbrunt til sølvskinnende (R. cuprescens), noget mørkere på de årgamle blade. De fleste former har ret små blomster, hvide med rødlige pletter, 6-Io sammen i en kompakt klase. Planten blomstrer i april og kræver en betydelig alder for at blive blomsterdygtig fra frø. Planten er meget hårdfør og vindfør og tåler udsat vokseplads. Yunnan og Szechuan II-I5.ooo’
pingianum
(S. arboreum) (-20 C)
Ny introduktion. Argyrophyllum subserien byder på mange og smukke, hårdføre planter til vore forhold, og denne art er ingen undtagelse. Væksten er generelt højere og mere opret end hos R. argyrophyllum, bladene blanke og dybt nervede, tæt og blødt sølvhvidt filtlag på undersiden. Blomsterne er purpur eller purpurrøde, en mere intens farve end normalt i denne subserien. på Mt. Omei, Szechuan, vokser denne art dør om dør med R. calophytum, så det er utænkeligt at hårdførheden skulle volde problemer. Indsamlet under to numre på Mt. Omei i I980, og tyder på at være en spændende nyhed, højt værdsat af Mr. Fang.
prattii
(s. taliense) (-25 C)
En stor og bredvoksende plante med tæt vækst. Bladene er hvælvede og temmelig store for denne serie, stive, blankt mørkegrønne med tydelige nerver på oversiden, undersiden dækket af et ganske tyndt, ligesom pudret, brunligt filtlag, som er tilbøjeligt til at forsvinde på ældre blade, et tydeligt fællestræk med artens meget nære slægtning, R. faberi. Blomsterne er hvide, med rød ganeplet eller tegning og stort blomsterbæger, kønne, men ikke særligt iøjnefaldende på denne plante, som her sine primære fordele i den smukke, blanke bladvækst. Kommer fra Szechuan 9-I4.ooo’
prinophyllum
(roseum) (s. azalea) (25 C)
Er en rigtig perle blandt de Nordamerikanske løvfældende azalea, med relativ langsom, opret og velforgrenet vækst, og en usædvanlig grågrøn eller blågrøn bladvækst. Blomstrer i maj med klaser på 59, normalt en kraftig, intens rosa farve, med spidse kronlapper og en krydret duft. Blomstrer i ganske ung alder fra frø. SQuebec og ØUSA.
pronum
(s. taliense) (-25 C)
En i kultur uhyre sjælden vildart med krybende og langsom vækst. Bladene er ret smalle, iøjnefaldende blågrønne, med indrullet kant og en blød, skinnende beigefarvet filtbelægning på undersiden. Det eneste større eksemplar som mig bekendt findes i kultur gror i Kildrede, Northhumberland, og er ca. I,5 m. i diameter og ca 20 cm. højt. Det stammer fra G. Forrest’s indsamling i I932 og blomstrede første gang i slutningen af 70’erne. Planten er også ganske sjælden i naturen, og er iøvrigt indehaver af højderekorden blandt elepidote (ikke skællede) rhododendron, idet den kommer fra Yunnan i 15-5ooo’ og følgelig er forbasket hårdfør. Blomstrer (?) i april-maj med hvide, cremegule eller rosa blomster med mange røde pletter. Nem i kultur men kræver kølig jordbund med lavt kvælstofindhold.
proteoides
(s. taliense) (-25 C)
Også en ganske sjælden sag, og en rigtig perle til et stenbed. Bittesmå mørkegrønne, læderagtige blade med indrullet kant, og et fedt rustbrunt uldent filtlag på undersiden. Vækstform meget variabel, halvkugleformet eller kugleformet, nogle få typer helt krybende, noget langsom og kompakt vækst og kræver en betydelig alder for at blive blomsterdygtig fra frø. Cremegul eller hvid blomst med mange røde pletter 8-10 sammen i en kompakt klase i april. Ret almindelig i Yunnan, Szechuan og SØ Tibet I2-I4.ooo’
przewalskii
(s. taliense) (-25 C) En sjælden plante i kultur, til trods for dens vidtstrakte udbredelse i naturen (N-Szechuan og Kansu). Habitus og bladfacon er meget variabel, fra lav og kompakt til større og løstbygget, nogle former med hjerteformede blade, andre mere elliptiske. Fælles er det mørkegrønne, læderagtige løv og den hvide blomst med røde pletter som først viser sig på gamle eksemplarer. På de former jeg har kendskab til, er bladundersiden praktisk taget glat, kun mens nyvæksten er under udvikling kan man ane en smule indumentering. De mange planter som huserer herhjemme under dette navn, og som har orange filtbelægning under et ovalt blad, er i virkeligheden R. campanulatum var. aeruginosum, hvilket næppe kan efterlade større tvivl, når de blomstrer første gang med den typiske, ret gyselige farve. Planten er meget hårdfør og ikke vanskelig i kultur.
pseudochrysanthum
(s. barbatum) (-2o C)
Denne meget variable art fra Formosa kan være alt fra en lav, tæt dværgbusk til en mellemstor opretgroende plante. De stive og spidse blade med skarpe kanter sidder i rosetter er dybgrønne til sølvskinnende på oversiden, bleggrønne og blanke på undersiden, med en tydeligt pelsklædt midterribbe. Under udvikling er hele skuddet dækket af et uldent, sølvhvidt hårlag. Unge frøplanter og alpine former er ofte røde på bladundersiden. Planten har en usædvanlig kraftig og stiv grenbygning. Blomstrer i apr-maj, rosa til renhvid, dybere rosa i knop, nogle former med rosa striber på ydersiden og røde pletter i ganen. En meget orientalsk udseende plante med stor ornamental effekt, som bør udnyttes ved en iøjnefaldende placering. Tåler i almindelighed ikke kvælstofholdige gødninger som let resulterer i bladsvidninger. Formosa (Taiwan) 6-I3.ooo’.
A.M. form. (Exbury) - Sølvgrå blade, røde vækst- og blomsterknopper. Rosa blomst med røde ganepletter.
Stiklingeformerede eksemplarer af egne moderplanter fra John Patrick’s RV 720003. (Dværgformer), udvalgt på grund af perfekt vækstform.
Frøplanter af den berømte form med sølvkantede blade i RBG Edinburgh. Dette hold tegner ualmindeligt godt.
puralbum
(s. thomsonii) (-20 C) F. I06I6 RBG.
Er i virkeligheden blot en hvidblomstret variant af R. wardii, med de samme gode egenskaber som denne. I denne form er blomsten stor åben klokkeformet og renhvid med rød ganeplet. Blomstrer i maj og er renhvid, også i knopstadiet, til forskel fra den hvide form af R. souliei. Yunnan og SØ Tibet II.ooo til I4.ooo’
Mer läsning:
ARS - Rhododendronarter
Danska Rhododendronföreningen - Rhododendron
Medlemsansvarig:
Kerstin Pettersson
mail: rhodo_medlem@telia.com
Webredaktion:
Västsvenska: goran(at)alentradgard.se
Östsvenska: lisa(at)lhform.se