arter på 'L'
L - rhododendronarter ur Tue Jørgensens katalog 1988-89
Bogen skannet ind af Hans Eiberg. Stavefejl mm er opstået hyppigt ved denne transformation (de fleste rettet). Tue’s skrivemaskine kunne ikke skrive et et-tal derfor et ”I” skanningen kan godt have sat et rigtigt et-tal ind. Også et nul ”0” manglede. Tue skrev Io.ooo’ – i stedet for 10.000 fod.
Notering - vi, SRS, har tagit bort angivelserna i katalogen kring antal och typ av planta till salu
lacteum
(s. lacteum) (-25 C)
Velnok den mest efterspurgte af alle rhododendronarter. På trods af de fæle rygter, der gennem tiden er opstået om denne arts lunefuldhed, og på trods af alle vanskeligheder forbundet med overhovedet at få fat i et eksemplar, har samlere verden over ignoreret statistikken for at bevise, at det bare var de andre “klovner”, som ikke havde grønne fingre. Heldigvis ser det ud som om plantens dårlige rygte er en vild overdrivelse. For eksempel ser man utallige sunde eksemplarer på egne rødder på Skotlands østkyst, hvorimod det milde klima på vestkysten ikke passer den. R. lacteum vokser ret langsomt og stift, med tykke grene og åben væstform til en mellemstor busk eller et lille træ. Bladene er mellemstore, bredt elliptiske til hjerteformede, mørkegrøn overside og et ganske tyndt, pudderagtigt lysebrunt filtlag på undersiden. Bladene er anbragt i en stiv roset på skudspidserne, normalt holder planten kun et sæt blade, de tykke skud har dybe ar efter gamle knopskæl. Arten blomstrer i apr-maj, gode former med særdeles imponerende klaser op til I8 cm. i diameter, og bestående af I5-30 enkeltblomster. Farven er flødehvid, lysegul til kanariegul, med eller uden rød ganeplet, de gule former uden ganeplet er de mest eftertragtede. Planten bør anbringes i et veltrænet porøst medium, og helst vandes hver dag medens de nye skud er under udvikling, da bladkanterne ellers let tørrer ind. Udover de nævnte småskavanker er arten i øvrigt ganske hårdfør på et vindbeskyttet sted. Yunnan, Tali-området og det nordøstlige øvre Burma IO-I3.ooo’
lanatum
(s. campanulatum) (-20C)
Denne art, og dens lillebror, R. tsariense hører til blandt samlerens kæreste planter. Arterne overlapper hinanden, og mange overgangsformer medfører idelige stridigheder blandt de lærde, men generelt siger man, at 4-8 cm. bladlængde og lyserød til hvid blomst er R. tsariense, 6-I2 cm. bladlængde og hvid til lysegul blomst er R. lanatum. Hvorom alting er, begge arterne er virkelige perler. R. lanatum er i regelen en lav til mellemhøj, løst bygget busk, temmelig opret i vækstform, og oftest ret sparsomt forsynet med blade. De yngre skud, samt bladstilke og bladundersider er beklædt med et tykt, blødt filtlag, varierende i farve fra mørkebrunt (den originale Hooker’s form) til en ret opsigtsvækkende orangegul nuance. Ofte er de nye skuds bladoversider dækket af et tyndere lag i samme farve, det forsvinder i regelen om efteråret p.g.a. regn, og bladoversiderne bliver mørkt olivengrønne og blanke. Blomstrer i april-maj, med små klaser af smukt formede blomster, muligt farvespektrum fra creme over bleggul til næsten krokusgul, med rødbrun ganetegning. Planten har ry for at være vanskelig i kultur, intet under når man ser de svuppede lerjorde man forsøger sig med i England og Skotland, og erindrer at baron Rothchild allerede i I915 tilkendegav, at mediet burde være løst og bestå af rent organisk materiale. Stammer fra Sikkim, Bhutan og SØ Tibet 10-14.ooo’
var. flinckii - med større blade, lidt tyndere og mere gulligt indument. Efter sigende betydeligt nemmere i kultur.
lepidostylum
(s. trichocladum) (- I8 C)
Berømt for sin meget blå bladvækst, og berygtet for sin ustabile opførsel danner denne plante en lav og bred silhuet. Bladene er små og tæt skællede, meget aromatiske og med en usædvanlig farve, nærmest voksagtig dueblå. Blomsterne er små, bleggule og kommer i maj-jun, men er oftest mere eller mindre skjult af bladvæksten. Vanskelig at holde i perfekt stand. Yunnan II.ooo’
litiense
(s. thomsonii) (-I5 C)
Er så nært beslægtet med R. wardii, at det i de talrige overgangsformer ikke er muligt at skelne imellem dem. Et tidligere ”firkantet” klassifikationssystem fastslår, at en typisk litiense har længere og smallere blade end R. wardii, meget blålig nyvækst og blålige bladundersider, og at blomsterne er gul uden ganeplet, almindeligvis mindre og knapt så åbne som hos R. wardii. R. litiense danner en mellemstor tæt busk, som blomstrer rigt i maj. En meget tiltalende plante. Yunnan 9-I3.ooo’.
– Typisk form, som svarer til ovenstående beskrivelse, men som uskadt klarer -20 C på beskyttet vokseplads.
longesquamatum
(s. barbatum) (-25 C)
En interessant og hårdfør art, med et særpræget udseende. Bliver med alderen til en stor busk med kraftig grenbygning. Typisk for denne plante er den kraftige børstedannelse på unge skud samt på bladstilkene og undersidernes midterribber. Mørke knopskæl på skuddene bliver siddende i mange år. Blomstrer i maj, rosa med rød ganeplet og veludviklet blomsterbæger. Ikke alle former er særlig blomstervillige, men da planten har en betydelig hårdførhed, kan både knopsætning og væskstform nyde godt af en ret udsat anbringelse. Kommer fra det vestlige Szechuan 7.5oo’ til II.5oo’
luteum
(s. azalea) (-30 C)
Den kendte gulblomstrede duftende azalea, som inden løvfald farver bladene i meget smukke høstkulører. Er ikke kræsen med jordbund, og ynder en solåben vokseplads. Danner ned Årene en mellemstor til stor, bred busk, som blomstrer rigt i maj. Blomsterdygtig i meget ung alder. Kaukasus, Ø Europa.
Mer läsning:
ARS - Rhododendronarter
Danska Rhododendronföreningen - Rhododendron
Medlemsansvarig:
Lisa Hällfors
mail: lisa@lhform.se
Webredaktion:
Västsvenska: goran@alentradgard.se
Östsvenska: lisa@lhform.se