F - rhododendronarter

F - rhododendronarter här har vi samlat ihop Tue Jörgensens beskrivningar av odlingsvärda arter som börjar på D...

F - rhododendronarter ur Tue Jørgensens katalog 1988-89

Bogen skannet ind af Hans Eiberg. Stavefejl mm er opstået hyppigt ved denne transformation (de fleste rettet). Tue’s skrivemaskine kunne ikke skrive et et-tal derfor et  ”I” skanningen kan godt have sat et rigtigt et-tal ind. Også et nul ”0” manglede. Tue skrev  Io.ooo’ –  i stedet for 10.000 fod.

Notering - vi, SRS, har tagit bort angivelserna i katalogen kring antal och typ av planta till salu

faberi

(s. taliense) (-25 C)

Der er gennem årene i diverse autoritative værker fremsat temmelig modstridende beskrivelser af denne sjældne art. Formentlig må de fleste kultiverede planter under dette navn skifte status og fremover hedder prattii, idet den nyligt oversatte Kinesiske beskrivelse i ”Rhododendrons af China” påviser ganske væsentlige forskelle mellem de to arter. R. faberi har et betydeligt mindre og smallere blad, som ender i en skarp spids, indumentet på undersiden består af 2 lag, det yderste er tykt og rødbrunt, og forsvinder mere og mere på de midre blade, efterladende det tætte og flade, grålighvide permanente filtlag. Planten er som helhed betydeligt mindre end R. prattii, og har rent hvide blomster med et stort, stjerneformet grønligt blomsterbæger. Denne indsamling fra Mt. Omei I980 kan forhåbentlig gøre sit til at bringe forvirringen til ophør.

fargesii

(s. fortunei) (-25 C)

Kan stort set betragtes som en R. oreodoxa med kortere og bredere blade. Se denne.

ferrugineum

(s. ferrugineum) (-25 C)

En fin, småbladet og kompaktvoksende klon af CW frø fra Østrig. Mørkegrønne glinsende blade som er dybt rustbrune af tætsiddende skæl på undersiden. Små lyserøde blomster i store mængder i juni-juli. Den ægte vare er i virkeligheden ganske sjælden, idet de fleste kloner, som skjuler sig under dette navn er natur eller kulturhybrider med R. hirsutum.

fictolacteum

(s. falconeri) (-20 C)

Et storbladet og robust medlem af denne serie, som på en vindbeskyttet og skygget vokseplads kan udvikle sig til en stor busk eller et lille træ. Mørkegrønne, blanke blade, som på undersiden er dækket af et tyndt beigefarvet til brunligt filtlag. Udvikler sig bedst ved permanent udplantning som ung frøplante, og bør om nødvendigt ”udtyndes”, så der ikke dennes mange hovedgrene tæt ved jordoverfladen. Elfenbenshvide til hvide blomster med mørkerød ganeplet i apr-maj. I god kultur en meget imponerende plante, knapt så storbladet som R. rex, men som regel væsentlig mere tolerant. Blomstrer først som ældre plante. Szechuan, Yunnan IoI3.ooo’.

flavidum

(s. lapponicum) (-20 C)

Hvid form. Regnes nu for en hybrid med R. flavidum, men er ikke separat navngivet. Blade og blomster er større end hos den ægte vare, og væksten lav til mellemhøj, mere busket. I modsætning til den gule form, som i regelen ligner en katastrofe i vintermånederne, bevarer denne klon sit tiltalende udseende året rundt. Blomstrer i apr-maj, lysegul i knop, som åbner til cremehvid, og er tilbøjelig til som større plante at give et ekstraflor i sep-okt. Meget rigtblomstrende og nem at dyrke på en lys vokseplads. R. flavidum stammer fra Szechuan, IO-I3.ooo’

flavorufum

(s. taliense) (-25 C)

Den største attraktion ved denne sjældne vildart er utvivlsomt dens kompakte vækstform og det blanke, læderagtige mørkegrønne løv. Blomsterne er, som typiske for de nære slægtninge til R. aganniphum, ret små og hvidligrosa med røde platter. Karakteristisk for denne art er det tykke, bløde citrongule filtlag som dækker bladundersiden på den nye vækst. Allerede når bladet vokser ud til fuld størrelse begynder filtlaget at krakelere og bryde op i mindre pletter, som efterhånden bliver mørkt rustrøde. Arten er meget hårdfør, men kræver vindbeskyttet vokseplads, da bladstilkene desværre knækker temmelig let. Yunnan, Szechuan og SØ-Tibet II-I5.ooo’

floribundum

(s. arboreum) (-20 C)

Denne ret kraftigtvoksende plante fra den hårdføre og anvendelige argyrophyllumsubserie har dybt nervede, mat mørkegrønne blade. Skuddene, bladundersiden og i mindre omfang bladoversiden er dækket af et blødt, gråhvidt filtlag. Blomstrer i ret ung alder med store klaser af lyst lavendelrosa blomster med mørkere ganeplet i aprilmaj. Til trods for at denne farve ikke normalt står øverst på hitlisten, er helhedsindtrykket hos denne art yderst harmonisk og tiltalende, men planten bør holdes på afstand af røde blomster på samme tidspunkt. En noget distinkt og temmelig opretvoksende vildart, som stammer fra Szechuan 48.ooo’

forrestii var. repens

(s. neriiflorum) (- 20 C)

En mere eller mindre krybende art, med langsom vækst og små, mørkegrønne blade. Nogle former blomstrer rigt, andre så at sige aldrig, og planten bør derfor kun formeres vegetativt. Her man et heldigt eksemplar, vil de uforholdsmæssigt store, voksagtige og blodrøde blomster folde sig ud meget tidligt på foråret. Blomsterknopperne må beskyttes godt med nattefrost, når udviklingen er i gang, da de er ekstremt frostfølsomme. Planten er som helhed meget kvælstoffølsom og hader varme, men kræver meget lys, den trives derfor bedst på ret stejle, nordvendte skråninger med helt åben himmel. De tilbudte kloner stammer fra rigtblomstrende moderplanter. Tibet, Yunnan og Burma I2I4.ooo’

fortunei

(s. fortunei) (-26 C)

Udvikler sig til en stor busk, som med alderen bliver meget pladskrævende. Arten er meget variabel med hensyn til hårdførhed, nogle former er håbløst følsomme her, andre overordentligt robuste. Som general regel tiltager den enkelte plantes hårdførhed med alderen, så man kan kompensere for et ondartet klima ved at plante et større eksemplar eller ved at benytte en beskyttet vokseplads i de første år. Smuk mørk olivengrøn bladvækst, blågrøn på undersiden og ofte med rødviolette bladstilke og knopper. Nyvækst under udvikling prydes af skarlagenrøde knopskæl langs stængelen.

Denne dekorative og helt utroligt sunde art udfolder sine store duftende blomster i maj, varierende rosa toner og ofte med gulligrosa ganetegning. Frøformeret ved krydsbestøvning mellem hårdføre og storblomstrede forældre. Chekiang 3.ooo’

fulgens

(s. campanulatum) (-25 C)

Som bladplante minder denne art stærkt om R. clementinae fra talienseserien, den mest markante forskel er stammen, som hos R. fulgens bliver silkeglat med alderen, og har en iøjnefaldende blåligrosa eller rødbrun farve. Planten har en smuk, rundet vækstform, blågrønne ovale hvælvede blade med et beigefarvet til lysebrunt filtlag på undersiden. Vækstknopperne er grønlige, men skifter farve til karminrødt når de nye skud begynder udviklingen. Naturligt blomstringstidspunkt er i martsapril, og de knopperne er meget frostfølsomme medens de svulmer, er blomstringen hos denne art sikrest efter en langvarig og konstant vinter. Klaserne består af mange små enkeltblomster i en lille, kompakt klase, højrøde og voksagtige, prydet af sorte støvknapper og store sorte nektarpunge i bunden. En meget farverig og tiltalende art, som desværre kræver ret mange år for at blive blomsterdygtig fra frø. Ø-Nepal, Sikkim, Bhutan og S-Tibet I0-I5.ooo’

fulvum

(s. fulvum) (-20 C)

Under favorable forhold udvikler denne art sig til en stor busk eller et lille træ, særdeles iøjefaldende og farverig. Kraftig og stiv grenbygning, og mellemstore ovale blade, mørkegrønne og blanke på oversiden, undersiden dækket af en tynd, men tæt pulveragtig belægning, farven svingende fra gullig til en kraftig orange-rustbrun nuance. Bladstilkene er særdeles smidige, så selv ganske lette vindstød kan få planten til at vise sine bladundersider frem, et uforglemmeligt syn ved en større busk. Blomstring i april, klaserne variable i størrelsen og form med få eller mange enkeltblomster, farven varierende fra hvid over lillarosa til dybrosa, alle med rødlig ganeplet og -tegning. Blomstrer ikke i ung alder. Denne meget dekorative art burde nok forsøges mange flere steder herhjemme, men er næppe tilstrækkeligt hårdfør i kolde egne. Undgå lune områder, som ofte forårsager barksprængninger i det tidlige forår. Yunnan, øvre Burma, SØ Tibet og det vestlige Szechuan i 8-I4.5oo’

Mer läsning:

ARS - Rhododendronarter

Danska Rhododendronföreningen - Rhododendron

Medlemsansvarig:

Lisa Hällfors

mail: lisa@lhform.se

Webredaktion:

Västsvenska: goran@alentradgard.se

Östsvenska: lisa@lhform.se