C - rhododendronarter

C - rhododendronarter här har vi samlat ihop Tue Jörgensens beskrivningar av odlingsvärda arter som börjar på C...

C - rhododendronarter ur Tue Jørgensens katalog 1988-89

Bogen skannet ind af Hans Eiberg. Stavefejl mm er opstået hyppigt ved denne transformation (de fleste rettet). Tue’s skrivemaskine kunne ikke skrive et et-tal derfor et  ”I” skanningen kan godt have sat et rigtigt et-tal ind. Også et nul ”0” manglede. Tue skrev  Io.ooo’ –  i stedet for 10.000 fod.

Notering - vi, SRS, har tagit bort angivelserna i katalogen kring antal och typ av planta till salu

calendulaceum

(s. azalea) (-20 C)

En mellemstor, stift bygget, ret kraftigtvoksende løvfældende Nordamerikansk azalea. For haveejeren, som holder af kraftige farvesammensætninger, er denne art et fund, for den er let at dyrke og blomstrer i maj-juni med en så intens rød-orange glød, at den er umulig at overse. Planten er da også, på grund af disse egenskaber blevet anvendt som krydsningspartner i et utal af løvfældende azaleahybrider. Den har en pragtfuld høstfarve, men blomsten er desværre uden duft. Dyrkes bedst på solåben vokseplads. NØ U.S.A.

callimorphum

(s. thomsonii) (-20 C)

I betragtning af den store popularitet, denne plante har opnået blandt samlere og planteelskere i Storbritannien, mener jeg at denne art er meget forsømt i Skandinavien. R. callimorphum, som med alderen bliver helt utroligt rigtblomstrende, kan vel bedst sammenlignes med en højere og løsere bygget udgave af R. williamsianum. Karakteristisk for arten er de næsten runde blade, dybt mørkegrønne og blanke, med blågrøn underside. Nyvæksten har ofte en smuk, blålig tone. Blomstringstiden varierer ret meget, nogle former springer ud i april, andre så sent som juni. Da planten er noget følsom overfor frost, medens blomsterknopperne er under udvikling, må det formodes at de sentblomstrende former er at foretrække hos os. Blomsterfarven er sartrosa, ofte med en vinrød ganetegning. Placeres som R. williamsianum, på en plads med meget lys, men uden vintersol. Yunnan, Szechuan og SØ Tibet II- I4.ooo´

calophytum

(s. fortunei) (-25 C)

Denne majestætisk art, som klimamæssigt er ”på hjemmebane” hos os, er desværre en sjældenhed. Langt den overvejende del af de planter som her til lands går under denne betegnelse, er i realiteten kulturhybrider med R. sutchuenense. R. calophytum er i blomst så karakteristisk, at en eventuel hybridisering er såre let at afklare. Den ægte vare har en meget stor og fladtoppet blomsterklaser, bestående af 20-25 enkeltblomster. Den enkelte blomst er ret lille, lukket klokkeform, på en meget lang rødlig blomsterstilk, I3-20 meget korte støvdragere, og et støvfang, som danner en uforholdsmæssig stor, gul skive. Der findes både rosa og hvide former, begge med en kraftig Bordeauxfarvet ganeplet. Planten udvikler sig med alderen til en stor, løstbygget busk eller et lille træ, med tykke og stive hovedgrene. Under favorable forhold kan der opnås bladlængder op mod 45 cm, og sådanne veludviklede bladrosetter frembyder et imponerende skue. Arten er hårdfør og ikke vanskelig, at dyrke, når blot den placeres under gode læforhold. Store og perfekt udviklede blade opnås bedst ved at give planten en spand vand om dagen, medens de nye skud er under udvikling. Yunnan og Szechuan 6-I3.ooo’

calostrotum

(s.saluenense)

De fleste former af denne art er taknemlige dværgplanter, med sølvgrå bladvækst og store purpurfarvede blomster på en lang, opretstående stilk. Ualmindelig rig blomstring i apr-maj, og en generel tendens til at gentage succesen i sep-okt. En virkelig perle i et stenbed og pålidelig og nem i kultur. NØ Burma II-I2.ooo’

caloxanthum

(s. thomsonii) (-I8 C)

Nært beslægtet med R.campylocarpum og R. telopeum, adskiller denne art sig ved sine relativt store, og nærmest kredsrunde blade, samt ved en lavere og bredere vækstform. Blomstring i apr-maj, orange i knop, åbner til lysegul, ofte med en lille rød ganetegning. Blomsten er knapt så åben, og klasen noget løsere end hos de nære slægtninge. Ny-væksten antager under udviklingen et smukt blådugget skær højt estimeret blandt kendere, men ikke helt så robust som man kunne ønske, så en beskyttet vokseplads må stærkt anbefales. Øvre Burma, Tibet og Yunnan 11-12.ooo’

campanulatum

(s. campanulatum) (-20 C)

En meget variabel art med mange attraktive former. Den mest udbredte farvetone i uselekterede former er en, efter min opfattelse, ret gyselig bleg blålilla blomst, men de der finder smukke varianter med rosarøde, lyseblå eller rent hvide toner, må det anbefales at holde sig til kendte former, eller at se planten i blomst før anskaffelsen. Denne udvalgte klon danner en stor, bredtvoksende busk med blanke mørkegrønne og flade blade, som på undersiden har en tynd orangerød belægning. Blomstring i maj, med lysrosa knopper som åbner til rent hvid med svage rødlige pletter. En storblomstret og dekorativ form. Himalayaområdet fra Kashmir til Bhutan 9-I4.ooo’

campanulatum var. aeruginosum

(s. campanulatum) (- 20 C)

Som ornamental bladplante er denne art ligeså berømt og efterspurgt, som den er berygtet for sin uskønne, i bedste tilfælde temmelig intetsigende blomstring. Det må anse som en fordel, at planten kun sjældent sætter knopper, og er tilbøjelig til at abortere dem på grund af forårs frost. Som bladplante er den derimod i sine bedre former en rigtig ”trettener” med lav og bred, tæt vækst, mellemstore ovale og hvælvede blade. Nyvæksten har en meget iøjnefaldende dueblå farve, som senere bliver mere blågrøn, bladundersiden er dækket af et tykt, brunligt eller orangefarvet filtlag. Så godt som alle de planter, som findes her i landet under navnet R. przewalskii, er i virkeligheden denne art. Deres respektive tilholdssteder i naturen er mere end Iooo km. fra hinanden, og det er svært at finde nogen umiddelbare lighedspunkter mellem de to arter, så dette må nok anses som en beklagelig kontorfejl. Planten kræver god belysning fra alle sider for at udvikle perfekt, symmetrisk vækstform, og er i øvrigt hårdfør og nem at dyrke. Stammer fra Sikkim I2-14.ooo’. De tilbudte frøplanter er fra en meget “blå” moderplante i RBG Edinburgh.

campylocarpum

(s. thomsonii) (-I8 C)

Denne meget blomsterrige og tiltalende art, som i visse udgaver kan være vanskelig at skelne fra R. caloxanthum, er i den her omtalte klon representeret ved en lav til mellemhøj busk med ovale, mørkegrønne blade, blågrønne på undersiden og med små rødbrune børster på bladstænglerne. Denne form, som i mange år har vist sin dyrkningsværdi her i landet, åbner i apr-maj sine orange knopper til løse klaser af smukt formede kanariegule blomster med rød ganeplet. En køn og hårdfør form. Nepal, Sikkim Io-I4.ooo’.

campylogynum

(s. campylogynum) (-I8 C)

Fælles for de mange former, som (vel ikke helt berettiget) er samlede under denne art, er de små, voksagtige blomster på lange, oprette blomsterstilke, et typisk nedadbøjet støvfang, og en temperamentsfuld opførsel. Som helhed er det mit indtryk, (Jeg er ikke decideret campylogynum-fan) at planterne er kønnest, så længe de er ganske små, at selv drevne veteraner må være forberedt på mange skuffelser, og at den bedste æstetiske virkning opnås ved dyrkning i et ”mikromiljø”, hvor planterne kan betragtes på nært hold, såsom plantebaljer trug og lignende. I øvrigt synes denne dyrkningsmetode også at have en gavnlig indflydelse på antallet af ”smuttere” formodentlig på grund af gode drænforhold. Selv har jeg haft bedst resultat ved dyrkning i rent organisk medium, vanding med regnvand eller afkalket vand, og afståelse af enhver form for gødningstilførsel. Dykning af rodzonen med varmeisolerende materiale som f.eks. barkstykker, synes ligeledes fordelagtigt. Yunnan, Tibet og øvre Burma, i højalpint landskab op til I5.ooo’.

camtchaticum

(s. camtchaticum) (-30 C)

Egentlig er det vel tvivlsomt, om denne løvfældende art overhovedet hører hjemme i rhododendronslægten*. Planten kommer fra lav højde i arktisk tundra, og har tidligere haft ry for at være vanskelig i kultur. Den finder sig imidlertid godt tilpas i det Skandinaviske klima, hvor den, plantet i et køligt medium på en åben vokseplads, breder sig frodigt ved underjordiske rodudløbere. Mellemgrønne blade, og store purpurfarvede blomster, som dannes på nyvæksten. Hvis de visne blomster fjernes straks, kan ældre planter blive ved med at danne nye blomster sommeren igennem. Ser noget livstræt ud om efteråret ved løvfaldstid, men er det sjældent. En god, krybende træagtig, løvfaldende og remonterende staude.

* Therorhodion camtschaticum  kamtjatka-azalea - är det nya namnet på den här arten

canadense

(s. azalea) (- 25 C)

En langsomtvoksende, tætforgrenet Nordamerikansk løvfældende azalea, som breder sig med rodudløbere, og som elsker fugtig jordbund. Planten har en meget særpræget blomst med 3 sammenvoksede kronlapper foroven, de 2 underste dybt opsplittede og fritstående. Blomstrer i april-maj, purpurrosa til lavendelfarve. Der findes også en rent hvid form, som er meget attraktiv. Dyrkes bedst i fuld sol, og er i øvrigt den nordligst forekommende, løvfældende azalea.

caucasicum

(s. ponticum) (-25 C)

En ret lav og bred, temmelig langsomtvoksende plante, med et tydeligt ”ponticumsk” udseende. Kan bedst sammenlignes med en forvokset R. chrysanthum. Blomstrer i apr-maj med langstilkede cremefarvede til lysegule blomster med grønlig ganetegning. Noget lunefuld i kultur, idet planten kræver kraftig lysintensitet for at sætte blomsterknopper, men antager en lidt sygelig gulgrøn bladfarve, hvis lyset bliver for stærkt. Kaukasus 6-9.ooo’.

chamae-thomsonii

(s. neriiflorum) (-20 C) King & Paton form.

Hårdfør og relativt sentblomstrende form. Danner en lav, rundet busk med små ovale blade. 2-3 blomster pr. klase i maj, store voksagtige dybt blodrøde klokker på en lang blomsterstilk. En meget tiltalende form. Yunnan, SØ Tibet I2-14.ooo’.

Dybrosa form fra Glendoick, løsere vækst og tidligere blomstring.

chengshienianum

(S. triflorum) (-20 C) Ny introduktion.

Denne art minder ret meget om R. ambiguum, men adskiller sig med en højere og mere slank vækstform, meget mørkfarvede skud tæt besat med skæl og sorte kirtelhår, og blågrøn til blålig hvid bladunderside. Blomstrer i maj med lysegule til gule, løse klaser. Arten hører hjemme på Mt. Omei, Szechuan, ganske nær toppen, og bør derfor ikke kunne give problemer m.h.t. hårdførhed. Fundet og beskrevet af Mr.Fang. Planten har ikke tidligere været i kultur i den vestlige verden.

chrysanthum

(s. ponticum) (-25 C)

Krybende og pudedannende vækst, med bleggule blomster på lange stilke i april. Bør placeres lyst, men i en kold position for at undgå for tidlig udvikling af blomsterknopperne. Sibirien, Japan.

cinnabarinum

(s. cinnabarinum) (-I8 C) var. roylei. King & Paton form.

En yndefuld og slanktvoksende art, med iøjnefaldende blå bladvækst. Voksagtige højrøde rørformede klokkeblomster. Blomstrer ikke som mindre plante. Moderplanten klarede -23 C uden beskyttelse i vinteren 77-78 med kun uvæsentlige skader. Blomstringstid maj. Sikkim, Bhutan, Nepal, SØ Tibet IO-I2.ooo’.

var. Nepal, A.M. Den såkaldte ”klovn” blandt cinnabarinummerne, med kraftigt farvede rød-gule blomster. Tilsyneladende ganske hårdfør.

clementinae

(s. taliense) (-25 C)

Vokser langsomt til en lav halvkugleformet busk. Mørkegrønne ovalt til hjerteformede læderagtige blade, med skinnende beigefarvet filtlag på undersiden. Nyvækst blågrøn og med tynd sølvhvid belægning. Denne klon er meget blomstervillig, men er temmelig frostfølsom i blomsterknopperne, når disse er begyndt at svulme. Blomst hvidligrosa med små rødlige pletter i apr-maj. En smuk og hårdfør plante. Yunnan, Szechuan og SØ Tibet II-I4.ooo’.

concatenans

(-20 C)

En meget hårdfør og rigtblomstrende klon, som gennem mange år har vist sin pålidelighed i Københavnsområdet. Som ældre plante giver den i regelen en lille ’ekstra blomstring’ i sep-okt, men hovedfloret er i maj, med et væld af slanke abrikos farvede klokker. I skygge for vintersol, men i øvrigt uden dækning kom ungplanterne af denne klon fuldkommen uskadt gennem vinteren 77-78 (-23 C)

concinnum var. pseudoyanthinum

(s. triflorum) (-I8 C)

Denne A.M. klon er eet af resultaterne af Stevensons forædlingsarbejde på Tower Court i fyrrerne. Danner en mellemstor rundet busk med olivengrønne, tætskællede blade. Blomstrer i maj, med løse klaser af åbent tragtformede, nærmest rubinrøde transparente blomster med gyldne skæl på ydersiden. Klonen er knapt så hårdfør som de more typiske medlemmer af arten, og kan ofte antage en noget ”skummel” bladfarve i en hård vinter, men her dog foreløbig klaret sig pænt. Beskyttet vokseplads må tilrådes i barske zoner. W-Szechuan, Hupeh, Shensi og Sikang 5-I4.ooo’

Klonen ”Harry Smith” fra Gøteborg, med den for arten almindelige, purpurrøde blomsterfarve, og en  betydelig hårdførhed.

crinigerum

(s. barbatum) (-I8 C)

En smuk mellemstor og bredtvoksende busk, som nok vil være et forsøg værd i et beskyttet miljø. Unge skud og bladstængler er kraftigt børstede, bladoversiden blank og mørkegrøn med tydelige dybe nerver, og bladets underside dækket at et tæt gulligt filtlag. De tilbudte planter er frøformerede at en meget køn form fra dr. Rock’s indsamlinger. Blomstrer i maj, hvid til lysrosa med en kraftig mørkerød ganeplet, og er kendt for at blive blomsterdygtig i en ung alder fra frø.

Mer läsning:

ARS - Rhododendronarter

Danska Rhododendronföreningen - Rhododendron

Medlemsansvarig:

Lisa Hällfors

mail: lisa(at)lhform.se

Webredaktion:

Västsvenska: goran(at)alentradgard.se

Östsvenska: lisa(at)lhform.se