B - rhododendronarter

B - rhododendronarter här har vi samlat ihop Tue Jörgensens beskrivningar av odlingsvärda arter som börjar på B...

B - rhododendronarter ur Tue Jørgensens katalog 1988-89

Bogen skannet ind af Hans Eiberg. Stavefejl mm er opstået hyppigt ved denne transformation (de fleste rettet). Tue’s skrivemaskine kunne ikke skrive et et-tal derfor et  ”I” skanningen kan godt have sat et rigtigt et-tal ind. Også et nul ”0” manglede. Tue skrev  Io.ooo’ –  i stedet for 10.000 fod.

Notering - vi, SRS, har tagit bort angivelserna i katalogen kring antal och typ av planta till salu

baeticum

(s. ponticum) ( -20 C)

Denne selekterede form af R. ponticum stammer fra den Iberiske halvø. Den adskiller sig ikke nævneværdigt fra en standardponticum ved sin blomsterfarve (lillarosa) eller sit blomstringstidspunkt (juni) men derimod ved sin overordentligt kompakte vækstform og sunde, dybgrønne, blanke og hvælvede bladvækst. Denne klon er der plads til i selv meget små haver, hvor den vanlige form ret hurtigt vil blive en terror.

bakeri

(s. azalea) ( -20 C)

Danner en kompakt lav og tætforgrenet, løvfældende busk, som ofte breder sig med rodudløbere. Arten er nært beslægtet med R. calendulaceum og kommer fra det østlige Nordamerika. På sit hjemsted i bjergene er den normale blomsterfarve blodrød eller dyb skarlagenrød, medens den i kultur oftest er orangerød. Blomsten er uden duft og kommer i juni-juli. Smuk høstfarve. Dyrkes bedst på åben vokseplads.

balfourianum

(glaucopeplum) (s. taliense) (-25 C)

Denne art danner med alderen en smuk, mellemstor og kuppelformet busk, med kraftig grenbygning og iøjnefaldende bladvækst. Planten har nogen lighed med R. adenophorum, men bliver almindeligvis større, og har bredere og mere elliptiske blade. Filtlaget på bladundersiden er på unge blade gulligrosa, senere farves filten mod dybt rødbrun, og belægningen har tendens til at ”krakelere” i et uregelmæssigt mønster. Blomsterne er normalt lidt mindre og lysere i farven end hos R. adenophorum, og blomsterbægeret er ikke nær så kraftigt udviklet, Blomstringstid apr-maj. Frøplanter af denne art kræver en betydelig alder for at blive blomsterdygtige.

bauhiniiflorum

(s. triflorum) (-20 C)

I denne form en temmelig opretvoksende og relativt småbladet busk med blågrøn bladvækst. Arten er nært beslægtet mod R. triflorum og har som denne flade grønligtgule blomster med mørkere pletter. Blomstrer i maj-juni. Efter egne erfaringer er planten følsom overfor kombinationen af sol og hård frost og bør dyrkes på beskyttet vokseplads. En tiltalende slanktbygget art med let og luftig grenvækst. SØ Tibet og Manipur 8-9.5oo’

brachycarpum var. roseum

(-30 C) (s. ponticum)

De gængse former af denne meget hårdfør Japanske art og dens nære slægtninge fauriei får mig ikke ligefrem til at kaste mig ud i en rosende omtale, for de er, mildt sagt generelt r-kedelige, men heldigvis er der da undtagelser, og denne klon er virkelig fremragende, med større blomsterklaser, større enkeltblomster og meget dybere farve end ”vulgaristyperne”

bureavii

(s. taliense) (-25 C)

Hillier form. Denne tiltalende form af arten danner en mellemstor tæt busk med mange hovedgrene. Bladene er læderagtige, dybt flaskegrønne, og med et tykt uldent filtlag på undersiden, som under udviklingen skifter farve fra gyldentrosa til mørk rødbrunt. En særlig attraktion ved denne klon er det svagt vredne blad, som præsenterer bladenes farvekontrast på en noget dekorativ måde. Den her omtalte form er blomsterdygtig omend ikke særlig villig, ind imellem præsenterer den nogle få, stilfærdige klaser af prunkløse hvidligrosa blomster med røde pletter i apr-maj. Een af de smukkeste bladplanter i taliense-serien. Yunnan II-13.ooo’.

bureavioides

(s. taliense) (-25 C)

Nutidens revisionshungrende botanikere har, sandsynligvis af rationaliseringsgrunde, slået denne art sammen med R. bureavii. Ved en umiddelbar sammenligning synes denne forklaring dog noget letkøbt, idet den form af R. bureavioides som blev introduceret af Wilson først i dette århundrede blev fundet som en isoleret bestand ved Tatsienlu i Szechuan, mange hundrede kilometer nord for den ligeså isolerede koloni af R. bureavii i Lang-Kong passet i Yunnan. I almindelighed vokser R. bureavioides betydeligt kraftigere, har større blomster, større blade, en mere elliptisk bladform og en meget lysere indumentfarve end R. bureavii, og så er der ikke meget andet end navnet og det store blomsterbæger tilbage at sammenligne. Der findes i kultur yderligere to såkaldte former af R. bureavioides. McL AD 77 og McL ad 106. De ligner i alle henseender R. wasonii, bortset fra et lidt tykkere og mørkere indument?, samt en lille hvid blomst uden calyx?, så teorien om en naturlig hybrid mellem disse to arter forekommer utroværdig. R. bureavioides er i øvrigt betydeligt mere hårdfør end R. bureavii, et for danske forhold uvæsentligt aktiv, men nok af større interesse hinsidan.

(Kommentar: De fleste former hedder nu R. wasonii. R. bureavioides har en kort bladstilk og stive hår på bladene.  H. Eiberg). 

Mer läsning:

ARS - Rhododendron

Danska Rhododendronföreningen - om arter

Medlemsansvarig:

Lisa Hällfors

mail: lisa(at)lhform.se

Webredaktion:

Västsvenska: goran(at)alentradgard.se

Östsvenska: lisa(at)lhform.se

A - rhododendronarter

A - rhododendronarter här har vi samlat ihop Tue Jörgensens beskrivningar av odlingsvärda arter som börjar på A...

A - rhododendronarter ur Tue Jørgensens katalog 1988-89

Bogen skannet ind af Hans Eiberg. Stavefejl mm er opstået hyppigt ved denne transformation (de fleste rettet). Tue’s skrivemaskine kunne ikke skrive et et-tal derfor et  ”I” skanningen kan godt have sat et rigtigt et-tal ind. Også et nul ”0” manglede. Tue skrev  Io.ooo’ –  i stedet for 10.000 fod.

Notering - vi, SRS, har tagit bort angivelserna i katalogen kring antal och typ av planta till salu

adenophorum

(s. taliense) (-25 C)

En smuk og kompakt voksende art fra den store og desværre alt for lidt kendte taliense serie. Lav til mellemhøj og halvkugleformet vækst, slanke mørkegrønne og læderagtige blade, med tykt gulbrunt filtlag på undersiden, lysrosa blomster med mørkere røde pletter i maj, dette er de primære kendetegn for en art, som i modsætning til mange andre medlemmer af serien er særdeles blomstervillig. Planten er hårdfør og tolerant m.h.t. vokseplads. Yunnan I2.ooo’.

adenosum

(s. barbatum) (-20 C)

En forholdsvis ukendt plante i kultur. Arten må nærmest betragtes som en hårdfør variant af R. glischrum, og har først for nylig fået separat status. Vokser relativt langsomt til en stor, halvkugleformet busk. Både skud, bladstængler og blade er tæt besat med lange kirtelhår, og nyvæksten meget klistret ved berøring. Blomstrer i begyndelsen af maj hed relativt store tragtformede blomster, 6-8 pr klase, farve lysrosa eller hvid med rosa strejf. I denne klon (Rock 03837) fra Edinburgh er blomsten rosa, og planten har vist sig yderst tolerant overfor klimaet her. Szechuan 9.ooo-II.5oo’

aganniphum

(glaucopeplum) (s. taliense) (-25 C)

Denne art danner med alderen en smuk, mellemstor og kuppelformet busk, med kraftig grenbygning og iøjnefaldende bladvækst. Planten har nogen lighed med R. adenophorum, men bliver almindeligvis større, og har bredere og mere elliptiske blade. Filtlaget på bladundersiden er på unge blade gulligrosa, senere farves filten mod dybt rødbrun, og belægningen har tendens til at ”krakelere” i et uregelmæssigt mønster. Blomsterne er normalt lidt mindre og lysere i farven end hos R. adenophorum, og blomsterbægeret er ikke nær så kraftigt udviklet, Blomstringstid apr-maj. Frøplanter af denne art kræver en betydelig alder for at blive blomsterdygtige.

ambiguum

(s. triflorum) (-20 C)

Tætvoksende mellemstor busk med olivengrønne, blanke og aromatiske blade, tætskællede og beigefarvede på undersiden. Ved frøformering viser arten sig meget ustabil m.h.t. blomsterfarve, ofte optræder der nogle meget lidt attraktive ”sødsuppefarver”, så vegetativt formerede planter af en kendt form må tilrådes. I øvrigt må det bemærkes, at alle arterne i triflorumserien er tilbøjelige til at variere i farveintensitet fra år til år, afhængigt af forårets temperaturforløb, og således at en langvarig og gradvis mildning resulterer i de kraftigste farver. Denne klon er udvalgt på grund af sin rige blomstring, og gode lysegule blomst med grønlig ganetegning. En hårdfør og anvendelig plante. Szechuan 7.5oo-I4.5oo’.

anwheiense

(s. barbatum ) (-25 C)

Denne plante, som blev fundet af Wilson i Anwhei-provinsen i det østlige Kina i 1925 i en højde af kun 4-6.ooo’, må nærmest betragtes som et naturligt bindeled mellem barbatum-familiens medlemmer fra Himalaya regionen og de få ”forvildede” slægtninge på Taiwan. (R.nankotaisanense, R. pachysanthum og R. pseudochrysanthum.) Under gode lysforhold har denne art en meget perfekt lav og bred, tæt vækstform, med hvælvede, stive og mellemgrønne blade. På undersiden er midterribben svagt dunet. Blomstringstiden er apr-maj, farven hvidligrosa med purpurrøde pletter, planten er villigtblomstrende i en relativt ung alder fra frø, og så vel blomsterknopperne som de fuldt udviklede klaser er overraskende frostresistente.

apodectum

(s. neriiflorum) (-I8 C)

En lav og bred plante med en lidt løs og åben vækst. Mellemgrønne, voksagtige og ret blanke blade, som på oversiden har nogle karakteristiske langsgående furer, undersiden dækket af et gråhvidt filtlag. Blomstring i maj-jun med løse klaser af voksagtige halvtransparente blomster, med mere eller mindre veludviklede blomsterbægere, og i varierende nuancer af orange. Denne særprægede art hører ikke til de nemmeste i kultur, og lider ofte af tilbagevisning af grene. Bør anbringes under beskyttede forhold på et sted, hvor dens lidet iøjnefaldende blomstring kan iagttages på nært hold.

argyrophyllum var. nankingense

(-20 C) (s. arboreum)

Former en mellemstor, tæt busk med skinnende blanke og tydeligt nervede blade, som på undersiden er dækket af et tyndt sølvhvidt filtlag. Denne variant har større enkeltblomster med dybere rosa farve end den almindeligt kendte form, var cupulare, og er en meget smuk og iøjnefaldende bladplante, som i lighed med de andre medlemmer af serien bliver meget rigtblomstrende, når en passende alder er opnået. Det opformerede eksemplar har vist sig meget hårdfør her. Szechuan 6-9.ooo’

atlanticum

(-20 C) (s. arboreum)

Former en mellemstor, tæt busk med skinnende blanke og tydeligt nervede blade, som på undersiden er dækket af et tyndt sølvhvidt filtlag. Denne variant har større enkeltblomster med dybere rosa farve end den almindeligt kendte form, var cupulare, og er en meget smuk og iøjnefaldende bladplante, som i lighed med de andre medlemmer af serien bliver meget rigtblomstrende, når en passende alder er opnået. Det opformerede eksemplar har vist sig meget hårdfør her. Szechuan 6-9.ooo’

augustinii

(s. triflorum) ( -20 C)

En i vort klima ret langsomtvoksende, tætforgrenet og rundet busk. Såvel skud som bladvækst er ret iøjnefaldende hårede. Gode former af denne art er berømt for deres stjerneformede, sommerfugleagtige blå blomst, som regel med olivengrøn ganetegning og med lange buede støvdragere. Planten findes i øvrigt i et utal af farvevarianter, hvoraf nogle er tiltalende, andre ikke. Desværre har de bedste blå kloner en tendens til at have usundt løv, men da de samtidig er de mindst hårdføre er løvets udseende sjældent et problem i længere tid. Medmindre man bor i et meget lunt område, står man sig ved at ”nøjes med” en knapt så blå, men mere kuldetolerant form. Den enkelte plante får i øvrigt den bedste og klareste farve når overgangen mellem vinter og forår sker langsomt og roligt. To former opformeres, een med blegrød blomst som har bevist sin hårdførhed lokalt, samt en selekteret klon fra USA som er udvalgt som et godt kompromis mellem hårdførhed og blå blomst. Hupeh og Szechuan 4-I3.ooo’

auriculatum

(s. auriculatum) ( -20 C)

En stor åben busk eller et lille træ, med store matgrønne blade. Som den eneste repræsentant i sin serie, er planten især værdsat på grund af sin sene blomstring. Den nye vækst er kobberfarvet eller rødlig, med lakrøde knopskæl op langs skuddet, og sætter i gang samtidig med blomstringen i jul-aug, de store hvide blomster har rødlig eller grønlig bund og en stærk sødlig og aromatisk duft. Desværre er de ikke særlig holdbare overfor vejrliget, men på den årstid ligger det lidt tungt med sammenligningsgrundlag. Hupeh 5-7.ooo’.

Referensmaterial:

Medlemsansvarig:

Lisa Hällfors

mail: lisa(at)lhform.se

Webredaktion:

Västsvenska: goran(at)alentradgard.se

Östsvenska: lisa(at)lhform.se